Nyheter MDTV Forum Om Doner

Den militære situasjonen i Idlib forbedres langsomt

Originalt publisert på https://steigan.no/2020/01/den-militaere-situasjonen-i-idlib-forbedres-langsomt/

Fra september 2018 til januar 2020 har Syrias hær og deres allierte frigjort mye av det sørlige Idlib, slik det går fram av kartet nedenfor. Området nord for byen Hama er frigjort i to faser. I august 2019 og i desember samme år nedkjempet Syrias hær mange terroristbaser i denne regionen og har sikret seg…

3 Likes

Det er Aleppo regionen nå som skal befris, men lett er det ikke når terrorgruppene nekter de sivile å forlate områdene, de med mye penger får lov å kjøpe seg ut av områdene.

Det ser heller ikke ut til at USA har planer om å dra med det første, senest i går var en US kolonne med 140 lastebiler med boreutstyr på vei til oljefeltene dem har okkupert.

Det er Dick Chaney og Rothchilds som vil ha oljen der akkurat som på okkuperte Golan, derfor er også over 600 profesjonelle leiemordere fra Academy på plass for å holde Syrerne unna oljen sin.

Tyrkia sender inn stadig flere soldater og terrorister med store mengder våpen i samarbeid med USA så de får en tøff jobb.

3000 US soldater er hentet ut fra den Norske øvelsen og sendt til Midt Østen isteden så de planlegger klart nye angrep for å sette Midt Østen i brann. Mye tyder på at Iran og Tyrkia vil brake sammen snart.

Året 2020 blir nok et heftig år, når man hører propaganda papegøyen og krigstrollet Pål T Jørgensen uttale seg om Syria så høres det akkurat ut som en kjent Tysk figur med bart uttale seg om jødene og kommunistene på 40 tallet.

1 Like

Hørte at de sender USA/lakeie soldater fra Irak til Syria. Her er det noe som foregår som jeg ikke har funnet ut av enda. Og som det står her er russisk hjelp på vei til sånn ca det området. Hva er det som skjer?

1 Like

Dette skriver Danmarks førende medie, Politiken i dag den 16-1 i sin hyldest til de syriske “oprørere”:

Tyrkiet sender syriske oprørere til godt lønnet krig i den anden ende af Middelhavet
Et mylder af udenlandske soldater slutter sig til kampe i Nordafrika. Tyrkiet træner og udsender syriske oprørere. Lønnen er god. Udsigten er uklar.

Som om syrere ikke havde nok krig derhjemme. Men det er en anden historie. Nu har op til 2.000 syriske oprørere i hvert fald ladet sig rekruttere til krigen i Libyen, hvor de skal slås for den FN-anerkendte regering i Tripoli – her imod oprørerne under krigsherren Khalifa Haftar.​

Krigen er stadig ikke afsluttet hjemme i Syrien. Tværtimod venter oprørerne i den nordvestlige syriske storby Idlib på, at diktaturets militær med hjælp fra den iranske revolutionsgarde og den libanesiske Hizbollah-milits vil tage fat på det afgørende slag om byen.

Der er ikke en officiel forklaring på, hvorfor syriske oprørere pludselig optræder ved fronten i Libyen.

Men oprøret har i Syrien det svært. Og Assads militære maskine har haft held til at genvinde de fleste øvrige syriske storbyer – Hama, Homs, Aleppo, Ghouta – og det meste af landet bortset fra de nordøstlige kurdiske provinser.

De 2.000 oprørere har angiveligt ladet sig overtale af Tyrkiet til at tage en tørn i Libyen.

I Syrien har de kæmpet for det folkelige oprør mod diktaturet og klart set sig selv som avantgarde for det gode imod det onde i form af en diktator, som har brugt kemisk krigsførelse, tøndebomber og allehånde tortur imod sine egne landsmænd.

I Libyen vil de forsvare den FN-anerkendte regering under Fayez al-Sarraj, der i hovedstaden, Tripoli, er under pres fra oprørerne under Khalifa Haftar.

Ny rolle for oprørere

De syriske oprørere er krigstrænede, kendt for et betydeligt mod og hidtil for vilje til at bære betydelige tab.

Men i Libyen skal de kæmpe som lejetropper, ikke som oprørere. Om deres udsigter til at vinde eller bare til at overleve er større, er rent gætværk.

Libyen er ved at udvikle sig til en arena for internationale styrker, som støtter hver deres side og afprøver hver deres våben – og droner, alle krigsførende kræfters nye hit.

Senest skal flere end 3.000 lejetropper fra Sudan, som har deres egne konflikter at slås med, have sluttet sig til Haftars styrker. Det er ifølge FN en trussel imod håb om øget stabilitet i Libyen.

Haftar får også støtte fra De Forenede Arabiske Emirater, som har etableret en base ved Al-Khadim i det østlige Libyen. Af Egypten, som hjælper Haftars oprørere med at skaffe våben ind over de to landes lange fælles grænse. Og af Jordan, som også hjælper Haftars styrker med våben, fremgår det ifølge al-Jazeera af en rapport fra FN.

På modsat side kæmper den FN-anerkendte regering i Tripoli for at genskabe Libyen som én sammenhængende stat. Den har støtte fra Qatar, tidligere fra USA og i dag ikke mindst fra Tyrkiet, som netop har vedtaget også at sende soldater til Libyen. De hævdes af Haftar at være mere åbne over for Det Muslimske Broderskab.

Krigen i Libyen har stået på siden 2011, hvor den mangeårige libyske diktator, Moammar Gaddafi, blev væltet af et folkeligt og militært oprør og dræbt uden at efterlade sig et fungerende politisk system. I stedet blev landet hurtigt splittet og senere truet af islamistiske jihadister.

Hovedstaden og den vestlige del af landet er kontrolleret af den FN-anerkendte regering i Tripoli – mens den østlige del i flere år har været kontrolleret af den 76-årige Khalifar Haftar, som har sin militære uddannelse fra Egypten. Hans hovedbase er i byen Benghazi.

Bag Haftar står Rusland, mens den FN-anerkendte regering i Tripoli nyder godt af støtte fra Tyrkiet. Det er modsat rollefordelingen i Syrien, hvor Rusland støtter regeringen under diktaturet, mens Tyrkiets regering i Syrien støtter oprørerne.

De syriske oprørere i Libyen kommer ind i spillet om Libyens fremtid på et tidspunkt, hvor Haftars styrker har forsøgt at løbe storm mod Tripoli. Hidtil uden held.

De første 300 syriske oprørere kom ifølge The Guardian til Libyen 24. december – der hverken i Syrien eller Libyen er en stor helligdag – og efterfulgt af endnu 350 ugen efter. Endnu 1.350 oprørere skal være kommet fra Syrien til Tyrkiet, hvor de i dag modtager militær træning, før også de rejser videre til Libyen.

Oprørerne skal, stadig ifølge The Guardian, have indgået en kontrakt med den libyske regering snarere end med Tyrkiet.

Og prisen skal være god – omkring 13.000 kr. om måneden. Hjemme i Syrien kunne de ikke få et større vederlag end 600 kr. om måneden for en krigsdeltagelse, der de seneste år er rendt ind i det ene nederlag efter det andet.

Hvem der betaler hyren for at trække i libysk uniform over to tusinde kilometer hjemmefra, er uklart. Men Tyrkiet skal have fristet oprørerne med tyrkisk statsborgerskab efter en vis krigsindsats i Libyen.

Tyrkiets præsident havde lovet at sende tyrkiske soldater til Libyen. Men udsendelsen af syriske oprørere kan være en erstatning for de tyrkiske soldater.

»At lade syriske stedfortrædere føre kampene betyder, at Ankara kan undgå sammenstød mellem sine egne tropper og russiske lejesoldater«, siger Claudia Gazzini, analytiker i The International Crisis Group, til The Guardian.

Rusland og Tyrkiet har netop i Moskva forsøgt at få de stridende parter i Libyen til at enes om en våbenhvile. Det mislykkedes, da Haftar mandag rejste hjem til krigen uden at sige god for våbenhvilen.

I den kommende weekend forsøger den tyske kansler, Angela Merkel, at forlige parterne ved et nyt møde i Berlin.

»Nu er det op til Putin og hans team«, siger Recep Teyeb Erdogan, den tyrkiske præsident, ifølge Hürriyet. Han mener, at Tyrkiet har gjort, hvad der er muligt for at forlige parterne. Hvis Khalifa Haftar fortsætter krigen, advarer Erdogan, vil Tyrkiet »lære ham en lektie«.

Det skal de syriske oprørere hjælpe med.

Jo, Danmark og co. hylder terrorismen - med undtagelse af IS!